Gåture med andre: Hvorfor det er så populært

En del af gåturens tiltrækningskraft ligger i det, du slipper for at organisere. Du behøver ingen kompliceret tidsplan, der er ingen regler, du skal lære, og du kan vælge en rute i nærheden af et praktisk mødested. En halv times gåtur er en fuldendt aftale i sig selv. Det er rart, hvis din hverdag er omskiftelig, eller hvis du først lige vil mærke efter, om der er en god kemi. Når vi skriver 'populært', henviser vi netop til den genkendelige appel – ikke til en statistisk stigning i antallet af folk, der går sammen.

Samtidig er det at gå ikke lige let for alle. Distance, terræn, vejrforhold og energiniveau kan gøre en stor forskel. Netop derfor er det klogt ikke at tage for givet, hvad den anden opfatter som en 'lille runde'. Spørg, hvad der føles rart for den anden, og fortæl, hvad du selv magter. En kort rute med bænke undervejs kan være langt mere passende end en lang travetur, uden at mødet bliver mindre værdifuldt af den grund.

Ved et bord kan stilhed hurtigt føles markant, især hvis man lige har mødt hinanden. Når man går, er der andet at rette opmærksomheden mod: et vejkryds, en hund, der går forbi, eller overvejelsen om, hvilken vej I skal vælge. Derfor behøver hvert eneste øjeblik ikke at blive fyldt med snak. For mange gør det samtalen mindre intens. Du behøver ikke at holde konstant øjenkontakt og kan lige tænke dig om, før du svarer. Det er ingen garanti mod akavede pauser, men det giver lidt luft.

Start gerne med noget helt konkret. Et spørgsmål som 'Foretrækker du faste ruter, eller kan du lide at udforske nye veje?' relaterer sig til det, I er i gang med. Derfra kan samtalen glide naturligt over på arbejde, fritid eller hverdagsvaner. Personlige emner behøver ikke at komme på bordet med det samme. Hvis du mærker, at den anden svarer kortfattet, så lad være med straks at fyre opfølgende spørgsmål af. Del en lille ting om dig selv, eller lad stilheden hvile et øjeblik. At kunne nyde en behagelig pause i samtalen kan også være en del af en god kontakt.

Vil du primært gå i et rask tempo, have en rolig samtale eller kigge på fugle undervejs? Det er vidt forskellige ture, selvom det hele hedder 'at gå sammen'. Tænk derfor først over, hvad du leder efter. Én gåmakker giver plads til at lære hinanden bedre at kende. En lille gruppe giver variation i samtalen og gør, at du ikke er afhængig af kun én samtalepartner. En større gruppe kan være hyggelig, men kræver somme tider mere overblik og initiativ. Ingen af delene er i sig selv bedre end andre; det handler om, hvad du trives med.

Gennem invitationer kan du se, hvem der søger gåselskab, og hvad deres forventninger er. Kig ikke kun efter fælles interesser, men også efter praktiske ting: ledige dage, ønsket distance og måden, turen beskrives på. Hvis du kigger under Aktiviteter, så læg mærke til, om der er tydelig information om varighed, gruppestørrelse og rammer. Mangler der noget, der er vigtigt for dig, så spørg på forhånd. 'Er det en tur, hvor gruppen følges ad hele vejen?' giver ofte et mere brugbart svar end blot at spørge, om det bliver 'hyggeligt'.

En 'rolig gåtur' kan betyde noget vidt forskelligt fra person til person. Derfor er det bedre at aftale, hvor længe I vil gå, om der er mulighed for pauser, og hvordan ruten ser ud. Tænk over ujævne stier, trapper, trafikerede veje eller lange strækninger uden bænke. Du behøver ikke at dele personlige helbredsoplysninger for at sætte en grænse. 'Jeg vil gerne kunne sætte mig ned efter cirka tyve minutter' er et klart ønske, som du ikke behøver at bortforklare.

Vælg til det første møde gerne en overskuelig rute, som nemt kan afkortes. Aftal på forhånd, at den, der går i et langsommere tempo, ikke hele tiden behøver at bede om at sætte farten ned. Det forhindrer, at nogen overanstrenger sig af ren høflighed. I kan også justere undervejs: 'Det går lidt for stærkt for mig; skal vi sætte farten lidt ned?' Viser forskellen sig at være stor, er det nyttig viden til en anden gang. I kan sagtens have det hyggeligt sammen uden nødvendigvis at passe sammen til den samme type travetur.

En invitation som 'Hvem vil med ud at gå?' lader mange spørgsmål stå åbne. En konkret invitation hjælper derimod den anden med at vurdere, om turen passer. Nævn for eksempel tidspunkt på dagen, forventet varighed, typen af rute og om du søger én person eller en lille gruppe. Du kunne for eksempel skrive: 'Jeg søger selskab til cirka 45 minutters gåtur søndag formiddag i roligt tempo og med plads til en god snak.' Det er blot et eksempel, ikke en fast skabelon. Tilføj frem for alt det, der gør en forskel for din tur, som for eksempel tid til en pause.

Meet4Moments er en platform for voksne, der skaber nye kontakter gennem invitationer, Medlemmer og Aktiviteter – det er ikke en datingside. Du kan oprette dig gratis og lave en profil. Beskriv gerne dine gåpræferencer uden at dele hele din ugeplan eller din hjemmeadresse offentligt. Under Medlemmer kan du se, hvem der har interesser, der matcher dine. Det er bedre at sende én personlig besked om en fælles interesse end en generel invitation ud til mange på én gang. Nogle gange lader svaret vente på sig, og udebliver det helt, er der ingen grund til at rykke for svar.

En afsidesliggende natursti er måske flot, men den er sjældent det mest oplagte mødested til en første aftale med en, du endnu ikke kender. Mødes i stedet på et offentligt sted, hvor der er andre mennesker, og vælg en rute i tilknytning dertil. I dagslys er det som regel nemmere at orientere sig om, hvor man er, og hvilken vej man skal. Sørg for din egen transport frem og tilbage, så du ikke er afhængig af den anden for at komme hjem. Giv eventuelt en bekendt besked om, hvem du mødes med, og hvornår du forventer at være hjemme igen.

Del ikke din adresse eller økonomiske oplysninger. Selv ved en helt praktisk aftale er der ingen grund til, at en fremmed henter dig på din bopæl. Hvis nogen i sidste øjeblik pludselig foreslår et øde område, er du i din fulde ret til at holde fast i det oprindelige forslag eller aflyse. Sig for eksempel: 'Første gang vil jeg helst holde mig til den aftalte rute.' Du behøver ikke at grine ubehag væk bare for at være høflig. Du finder flere gode råd under trygge møder. Respektér også altid, hvis en anden sætter en grænse eller takker nej til en invitation.

En hyggelig første gåtur fører ikke automatisk til en gentagelse. Hvis du gerne vil mødes igen, hjælper et konkret forslag: 'Det var hyggeligt. Skal vi gå en lille tur igen om to uger?' Det giver klarhed uden at foregribe, at I straks har et fast venskab. Spørg også, hvad den anden syntes om distance og tempo. Måske var snakken god, men tidspunktet passede knap så godt. På den måde kan I tilpasse næste aftale frem for blot at gentage det samme uden omtanke.

En fast formiddag kan give god struktur, så længe der er plads til at springe over. Lav enkle aftaler om afbud og dårligt vejr. Går I i let regnvejr, og hvornår aflyser I? En kop kaffe som alternativ kan være rart, men behøver ikke at være en obligatorisk del af rutinen. Hvis det altid er den ene, der tager initiativ, kan du foreslå, at den anden finder den næste dato. Bliver det ikke til noget, så lad det ligge. Kontakten behøver ikke at blive båret af kun én person.

Værdien af at gå sammen handler ikke kun om, hvor mange aftaler du har i kalenderen. En kort tur, hvor du kan være dig selv, kan betyde mere end en fyldt kalender, hvor du hele tiden skal tilpasse dig. Mærk efter bagefter: Var der gensidig interesse, blev dine grænser respekteret, og kunne du gå afspændt? Du behøver ikke efter ét møde at vide, om den anden bliver en nær ven. Hvis I havde det rart nok til at have lyst til at ses igen, er det en rigtig god start.

Samtidig er det at gå alene et lige så godt valg. Du kan sagtens nyde en stille tur i eget selskab og samtidig have lyst til selskab en gang imellem. Tænk efter en fælles gåtur over, hvad du kunne tænke dig at gentage: den samme rute, et andet tidspunkt eller måske en kortere distance. Var der en god samtale, kan du foreslå en konkret opfølgning. Var det primært rart at være ude, men uden at kemien var helt rigtig, er du i din gode ret til at lede videre. En gåtur behøver ikke at ende i et tæt venskab for at have været en vellykket formiddag.